25 års jubilæum hos NCC

Den 16. august 2018 kan senior projektchef Tonny Gaston Birkegaard Sørensen fejre 25 års jubilæum hos NCC

Efter sin uddannelse som teknisk assistent begyndte Tonny som praktikant i NCC's datterselskab Nielsen & Storm i Køge. Gennem årene har han haft mange forskellige jobfunktioner hos NCC, blandt andre arbejdsleder, landmåler, entrepriseleder, produktionschef og senest altså senior projektchef.

Tonny er afholdt og respekteret af sine kollegaer og hos NCC´s kunder, og han har stået i spidsen for adskillige større anlægsprojekter, herunder kan nævnes opførelse af 63.000 m³ vandanlæg i Gladsaxe, samt betonarbejder ved opførelse af nyt biomassebaseret kraftvarmeværk i Helsingør.

Til daglig bor Tonny i Greve med sin samlever Vickie og deres datter, Jennie, på 8 år.

Jubilæet fejres fredag den 17. august med frokost på Søllerød Kro i selskab med kollegaer og familie.